BabyRo er en app – find den på AppStore eller i Google Play
Du får 14 dages gratis prøveperiode, når du opretter et abonnement hos BabyRo

Graviditetskvalme

Hypnose kan hjælpe dig til mindre kvalme i graviditeten

Selvom de fleste kender til begrebet graviditetskvalme, er det nok de færreste, der ved, at hypnose kan bruges til behandling af kvalme og andre gener i graviditeten. 

Lider du af kvalme, lændesmerter eller hovedpine som gravid? I så fald er du langt fra den eneste. De fleste kvinder oplever fysiske og mentale gener såsom kvalme, mavesmerter, træthed eller humørsvingninger under graviditeten. Men af og til bliver symptomerne så generende, at både livsglæden, det mentale overskud og den fysiske mobilitet forringes, og den ”søde ventetid” bliver sur.

Kan du nikke genkendende til nogle af ovenstående graviditetsgener? Og er du i tvivl om, hvad du kan gøre ved det? I så fald bør du læse med her. Hypnose har nemlig vist sig at være en særligt effektiv behandlingsform, der kan reducere eller helt bekæmpe graviditetskvalme såvel som andre problemer med fx ondt i maven eller hovedpine i graviditeten.

I dette blogindlæg sætter jeg fokus på netop hypnosebehandling af graviditetsgener. Mit håb er dels at kunne bidrage til at afmystificere hypnose som behandlingsform og dels at belyse behandlingens gavnlige effekt – bl.a. hos kvinder med graviditetsgener. Dette er ud fra på den ene side mit personlige erfaringsliv som mor, læge og klinisk hypnoterapeut og på den anden side den videnskabelige dokumentation på området.

Rigtig god læselyst!

Hvorfor får man graviditetskvalme?

At have kvalme som gravid er grundlæggende helt naturligt. Særligt i starten af graviditeten vil kvinder typisk opleve graviditetskvalme, hvilket som regel aftager ved udgangen af første trimester. Men for nogle kvinder opleves kvalme under graviditet ekstra voldsomt og bliver en decideret invaliderende gene, der kan have store konsekvenser for eksempelvis kroppens:

  • Væskebalance
  • Næringsoptag
  • Vægt

Og andre fysiologiske forhold for mor og barn samt den gravides psykiske velbefindende.

 

Overordnet set kategoriserer man graviditetskvalme i to grader, der er defineret ud fra, hvor svære og alvorlige kvalmens forekomst og konsekvenser er. Fagligt kalder man de to kategorier for henholdsvis:

  1. Emesis gravidarum: Graviditetskvalme, der ikke afføder alvorlig påvirkning af almentilstanden.
  2. Hyperemesis gravidarum: Svær graviditetskvalme og opkastning tidligt i graviditeten – og med alvorlige fysiologiske følgevirkninger (typisk før 20. graviditetsuge, altså den første halvdel af graviditeten).

Uafhængig af om kvinden lider af almindelig graviditetskvalme eller den mere alvorlige udgave, vil kvalmen typisk aftage igennem graviditetsperioden. Dog vil cirka 10 % de ramte fortsat opleve graviditetskvalme og opkastninger efter uge 20, hvilket i værste fald kan betyde indlæggelse. Heldigvis begrænser dette scenarie sig til et fåtal af de gravide (ca. 0,1-1%), og kvalme forekommer for langt de fleste primært i den første del af graviditeten.

Med andre ord: Det er dybt individuelt fra kvinde til kvinde, i hvilken grad man oplever graviditetskvalme, og hvor udtalt tilstanden er.

Men hvorfor opstår graviditetskvalme i første omgang? Jo, det handler først og fremmest om koncentrationen af graviditetshormoner i kroppen, selvom andre faktorer også spiller ind. Særligt graviditetshormonet hCG er med til at aktivere kvalmetilstanden, og der er en sammenhæng mellem koncentrationen af hormonet og sværhedsgraden af graviditetskvalme, hvilket eksempelvis er påvist hos kvinder, der venter tvillinger.

Den øgede produktion af hCG er helt naturlig og påkrævet for, at graviditeten bevares. Dermed er graviditetskvalme altså også naturligt. Men hvis du som gravid er svært belastet af symptomerne eller kaster meget op, og særligt hvis dette yderligere medfører fx vægttab, bør du altid konsultere din jordemoder eller egen læge for tjek.

Mange forskellige graviditetsgener

Så fik vi styr på den faglige definition af graviditetskvalme og den bagvedliggende årsag til det. Samtidig er det et faktum, at hver gravid kvindekrop er unik, og at kvinder derfor reagerer forskelligt på kroppens hormonelle udvikling under graviditeten. Gener kommer og går, og det er meget forskelligt fra person til person, hvor voldsomt de mærkes, og hvor indgribende de er i hverdagslivet.

Personligt har jeg været relativt forskånet for kvalme i mine to første graviditeter, men blev lidt hårdere ramt i den tredje, hvor jeg ikke kunne sidde tæt på nogen, der spiste mad eller drak kaffe de første par måneder uden at få det dårligt. Til gengæld har jeg haft andre graviditetsgener, da jeg i alle mine tre graviditeter bl.a. har haft ondt i mave og lænd, følt mig usædvanligt træt og oplevet humørsvingninger – særligt i de første måneder af graviditeterne.

Kvalme er nemlig ikke den eneste følgevirkning af at blive gravid. Der findes en lang række andre mere eller mindre udbredte graviditetsgener, som kvinder rammes af med varierende hyppighed og intensitet. Disse graviditetsgener er ganske normale, men som gravid med hormonerne pumpende rundt i kroppen, kan man hurtigt blive usikker og utryg ved disse kropsforandringer.

Det er dog vigtigt at understrege én gang for alle, at de fleste kvinder i mere eller mindre udtalt grad vil opleve mange af disse graviditetsgener, og at der ikke som sådan er noget farligt ved dem. Tværtimod er det tydelige, fysiologiske tegn på, at din krop forbereder sig på barnets komme.

Nedenfor kan du se en liste med gængse og normale graviditetsgener. Listen er ikke udtømmende, og det er de færreste kvinder, der oplever alle de nævnte symptomer. Det kan desuden være godt at vide, at mange kvinder oplever symptomer i form af fx brystspændinger eller lændesmerter i dagene før menstruation, og symptomerne kan derfor ikke bruges til at bekræfte en graviditet. Det kan kun en positiv graviditetstest.

NORMALE GRAVIDITETSGENER
1. trimester
Uge 0 – 12*
2. trimester
Uge 13 – 27
3. trimester
Uge 28 – fødsel
Hyppige vandladninger Forstoppelse Plukveer
Træthed Halsbrand Veer (til sidst presseveer)
Kvalme Lægkramper Mere hæmmet vejrtrækning
Opkastninger Ryg- og lændesmerter Hævede hænder og fødder
Lugtoverfølsomhed Mavesmerter/mavekramper Ubehag ved at ligge på ryggen
Oppustethed Væskeophobning (ødemer)
Hævede og ømme bryster Hedeture
Humørsvingninger Begyndende plukkeveer
Hovedpine Lettere besværet ??????
Murren i underlivet Boblende følelse, når barnet bevæger sig (typisk fra omkring uge 20)
Øget udflåd Ømhed i muskler og led
Lændesmerter Ophedning og feberfølelse
Bumser og uren hud
Svimmelhed
Søvnproblemer

*Graviditetssymptomerne opstår først fra uge 3-4, da det først er i denne periode, ægget sætter sig fast.

NORMALE GRAVIDITETSGENER
1. trimester
Uge 0 – 12*
2. trimester
Uge 13 – 27
3. trimester
Uge 28 – fødsel
Hyppige vandladninger Forstoppelse Plukveer
Træthed Halsbrand Veer (til sidst presseveer)
Kvalme Lægkramper Mere hæmmet vejrtrækning
Opkastninger Ryg- og lændesmerter Hævede hænder og fødder
Lugtoverfølsomhed Mavesmerter/mavekramper Ubehag ved at ligge på ryggen
Oppustethed Væskeophobning (ødemer)
Hævede og ømme bryster Hedeture
Humørsvingninger Begyndende plukkeveer
Hovedpine Lettere besværet ??????
Murren i underlivet Boblende følelse, når barnet bevæger sig (typisk fra omkring uge 20)
Øget udflåd Ømhed i muskler og led
Lændesmerter Ophedning og feberfølelse
Bumser og uren hud
Svimmelhed
Søvnproblemer

*Graviditetssymptomerne opstår først fra uge 3-4, da det først er i denne periode, ægget sætter sig fast.

Vi har altså ikke at gøre med hverken en facit- eller afkrydsningsliste, da det som tidligere nævnt er dybt individuelt fra kvinde til kvinde, hvor mange gener, man opleveler.

Men selvom dine graviditetsgener er ganske normale, kan de alligevel føles meget ubehagelige. Og for nogle bliver de også så alvorlige, at de delvist eller helt invaliderer hverdagen. Heldigvis er der hjælp at hente – blandt andet med hypnosebehandling.

Hypnose kan hjælpe dig – reducér dine graviditetsgener

Ordet ”hypnose” bliver hos mange stadig den dag i dag associeret med en form for okkult og mystisk scenekunst, hvor folk bliver manipuleret med og fratages deres egen kropslige såvel som mentale kontrol. Dette er på alle måder en usand fordom , som vi kan ”takke” scenehypnosen for. Desværre er det en fordom, der forhindrer en række mennesker i at få den behandling, der ellers kunne hjælpe dem.

Hypnose kan hos den enkelte skabe store positive forandringer på kort tid, og vi klinikere (læger, jordemødre m.fl.) kan bruge hypnose til at forfine og effektivisere vores arbejde med mennesker. Det er mit personlige projekt at udbrede kendskabet til hypnose som en effektiv behandlingsform, der kan gavne i mange sammenhænge – herunder ikke mindst i graviditeten. Kvalme, hovedpine, træthed, svimmelhed og lignende graviditetsgener kan nemlig reduceres betydeligt ved hjælp af hypnosebehandling hos mange kvinder.

Inden for den sparsomme videnskabelige forskning, der specifikt adresserer hypnoses indvirkning på graviditetsgener, finder vi blandt andet et internationalt studie fra American Journal of Clinical Hypnosis (2016). Studiet viser, at hypnose kan reducere gravides kvalme, opkastninger, træthed, brystspændinger, lugtoverfølsomhed, lændesmerter og lignende fysiske problemer samt bedre en række psykiske graviditetsgener. En gavnlig effekt, som jeg både personligt og ud fra min faglige profession kan bekræfte.

I kraft af mit erhverv som læge og mit virke som diplomuddannet hypnoterapeut har jeg stor klinisk erfaring med at hjælpe mennesker med at få mindsket deres fysiske symptomer og smerter såvel som psykiske gener ved hjælp af hypnoterapi.

HypnoBaby tilbyder lydfilsbaserede hypnosebehandlinger til kvinder før, under og efter graviditet, og her kan du bl.a. finde lydfiler til behandling af graviditetsgener som f.eks. Nyd graviditeten eller Få styr på kvalmen. Alle Hypnobabys hypnoser er udarbejdet på baggrund af min kliniske erfaring samt den tilgængelige forskning på området. Med andre ord: En behandlingsform, der er forankret i såvel teori som praksis.

Hvis du er interesseret, kan du finde hypnoserne i appen lige her.

Hvad kan du selv gøre for at reducere kvalme som gravid?

Oplever du som gravid at være generet af kvalme? Så kan det være godt at vide, at der findes en række tiltag, du med fordel kan prøve af for at reducere din graviditetskvalme i hverdagen.

Det er meget individuelt fra person til person, hvad der virker bedst. Det gælder derfor ultimativt og som altid om at lytte til sin krop og være bevidst om sine egne kropslige og mentale behov. Ikke desto mindre er der nogle gode råd, som jeg vil anbefale dig at gøre brug af, hvis du oplever kvalme under graviditeten. Listen med råd er samlet nedenfor, så du frit kan lade dig inspirere.

Gode råd til at reducere graviditetskvalme:

  • Spis hyppige små- og mellemmåltider – fx kiks, knækbrød eller lignende sunde snacks
  • Undgå madlugte og madvarer, der forværrer kvalmen
  • Drik rigeligt med vand
  • Undgå at blive hverken for sulten eller for mæt
  • Giv kroppen hvile, søvn og aflastning
  • Få frisk luft og vær fysisk aktiv
  • Indtag dit første måltid, lige når du vågner
  • Arbejd med rolig, dyb og kontrolleret vejrtrækning
  • Vent med tandbørstning til efter første måltid
  • Giv dig selv rigeligt med kærlig omsorg
  • Del dine bekymringer og tanker med din omgangskreds
  • Prøv evt. akupunktur eller akupressur
  • Brug Hypnobabys lydfiler til symptomlindring

Listen er som sagt kun tiltænkt som inspiration, og du bør selv supplere med tiltag, der virker for lige netop dig. Det vigtigste er dit eget velbefindende – og derfor skal du altid huske dig selv på følgende: Du skal være noget for dig selv, før du kan være noget for andre.

Hvad med psykiske graviditetsgener?

Én ting er fysiske gener såsom kvalme, hovedpine, træthed, svimmelhed og dårlig mave som gravid. Noget andet er, hvorvidt du også oplever psykiske graviditetsgener. Mange kvinder lider nemlig ikke kun af fysiske problemer grundet kroppens forandring, men døjer samtidig også med problemstillinger, der er mentalt forankrede.

Disse problemstillinger er ofte relaterede til de fysiske og hormonelle forandringer, men kan også være af mere selvstændig karakter – eksempelvis stress, angst, depression og lignende. Her kan hypnose også være med til at afhjælpe symptomerne og skabe betydelige psykiske bedringer hos gravide samt være med til at forebygge eksempelvis fødselsdepression. Mere om det i et andet blogindlæg.

Jeg håber, at du nu er blevet lidt mere oplyst om, hvad hypnose er, og hvilket potentiale det afspejler som behandlingsform til blandt andet at reducere graviditetskvalme og andre graviditetsgener.

Skulle du have nogle former for spørgsmål til mine behandlingstilbud hos Hypnobaby, eller vil du gerne vide mere om, hvad hypnose kan gøre for din graviditet, må du endelig ikke tøve med at kontakte mig via Hypnobabys kontaktformular. På hjemmesiden kan du desuden finde svar på de fleste spørgsmål vedrørende hypnose og de specifikke tilbud.

Held og lykke med din graviditet!

Kh Anna – mor til Hypnobaby 🌷