mandlig infertilitet – årsager og behandling

I Danmark oplever en række par hvert år, at ønskebarnet ikke dukker op – trods store drømme og regelmæssigt samliv. Op imod 15% af alle par oplever på et tidspunkt i deres liv ikke at kunne få det barn, som de drømmer om. Denne situation giver forståeligt nok anledning til stor frustration, men afføder desværre også ofte både skyld, skam og nedsat selvværd.

For hvorfor er det, vi ikke får det barn, vi så brændende ønsker os?

Mandlige årsager til infertilitet

Der findes en række forskellige årsager til, at det kan være svært at blive forældre. Begrebet infertilitet er den faglige betegnelse for ”ufrivillig barnløshed”. Det vil sige en situation, hvor der ikke er opnået graviditet efter et år med regelmæssigt samliv.

Årsager til ufrivillig barnløshed kan inddeles i henholdsvis kvindelige og mandlige faktorer samt en tredje gruppe, der kaldes uforklaret barnløshed. I Danmark kan man få hjælp til udredning efter ét år med infertilitet eller tidligere, hvis der er mistanke om nedsat fertilitet, eller hvis kvinden er over 35 år.

Men hvordan forhold det sig med infertilitet hos manden? Dette blogindlæg handler om de situationer, hvor årsagerne til den ufrivillige barnløshed skal findes hos manden.

Du kan læse mere om infertilitet hos kvinder og behandlingsmulighederne i et af vores andre blogindlæg lige her.

God læselyst!

Hvorfor kan vi ikke få børn?

Dette spørgsmål dukker naturligt frem hos de fleste par, der prøver at få et barn, men ikke lykkes med det. Og svaret på spørgsmålet er desværre langt fra entydigt.

Som nævnt ovenfor er der en række forskellige faktorer, der kan medvirke til ufrivillig barnløshed. Hos manden drejer det sig typisk om nedsat sædkvalitet, hvilket kan skyldes:

Lav koncentration af sædceller i sædvæsken
Komplet mangel på sædceller (kaldet azoospermi)
Sædceller med genfejl eller andre faktorer, der nedsætter befrugtningsevnen.

Foruden nedsat sædkvalitet kan der også være andre mandlige årsager til infertilitet, herunder manglende evne til udløsning eller impotens. I dette blogindlæg vil vi fortrinsvis koncentrere os om nedsat sædkvalitet, som er den hyppigste mandlige årsag til ufrivillig barnløshed.

Læs mere om andre årsager til infertilitet her

Hvad skyldes den dårlige sædkvalitet?

Årsagerne til dårlig sædkvalitet er mange, og der findes ikke én endegyldig forklaring på problemstillingen.

I Danmark ses der på befolkningsniveau generelt faldende sædkvalitet. Et studie fra 2010, gennemført af ”Afdeling for vækst og reproduktion” på Rigshospitalet, viste, at kun cirka 23 % af mændene havde ”god sædkvalitet” – vurderet ud fra sædcellernes antal, udseende og bevægelighed. Yderligere har man sammenlignet undersøgelser af sædkvalitet hos henholdsvis danske mænd i 1940’erne og nutidens danske mænd. På samme måde tegner sig her et tydeligt mønster, der bekræfter, at sædkvaliteten er faldet betydeligt igennem tiden frem mod i dag.

Men hvad skyldes denne nedadgående kurve for danske mænds sædkvalitet på befolkningsniveau? Der findes mange bud på årsagen hertil. Formentlig ligger en del af forklaringen i de forskellige skadelige stoffer, der findes i både vores omgivende miljø og den mad, vi indtager. I direkte forlængelse heraf har forskning yderligere fundet ud af, at mænd, hvis mødre har været udsat for skadelige stoffer eller røget under graviditeten, kan have dårligere sædkvalitet. Denne sammenhæng viser altså, at mænds sædkvalitet allerede delvist bliver etableret i selve forsterstadiet.

Det ser således umiddelbart noget nedslående ud, når man betragter statistikkerne, der melder om lav sædkvalitet på tværs af samfundet. Ikke desto mindre er der lys forude, da de seneste års udvikling på feltet faktisk antyder en tendens til, at sædkvaliteten på befolkningsniveau er i bedring, og at den nedgående kurve efterhånden er ved at blive knækket.

Men kan man reelt set selv gøre en indsats for at bidrage til den opadgående kurve?

Og er der overhovedet mulighed for at forebygge eller mindske risikoen for infertilitet?

Lad os se nærmere på det.

Kan du egentlig selv gøre noget?

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at ufrivillig barnløshed ikke er nogens skyld. Som det fremgår af forrige afsnit, findes der en lang række medvirkende årsager til nedsat sædkvalitet, som man ikke selv her herre over. Alligevel beretter mange par i fertilitetsbehandling om en betydelig skyldfølelse – særligt hos den part, hvor årsagen til den ufrivillige barnløshed skal findes.

Skyld i denne sammenhæng er ikke berettiget, men spørgsmålet er, om der alligevel ikke er noget, man selv kan gøre for at øge chancen for graviditet, når man drømmer om at blive forældre? Nedenfor ser vi på en række potentielle faktorer, som du selv har mulighed for at have indvirkning på.

God sundhed og livstil:

Ligesom på så mange andre områder inden for sundhed er det naturligvis vigtigt at forsøge at leve og opretholde et sundt og godt liv. Overvægt, rygning og et overforbrug af alkohol er alle faktorer, der kan påvirke fertiliteten negativt hos både mænd og kvinder. Oplever du problemer på disse områder, vil der derfor være stor fornuft i at forsøge at omlægge din livsstil og anlægge en sundere kurs med sund og varieret kost, begrænset rygning og gode motionsvaner.

Høj varmepåvirkning

Forskning har fastslået, at sædceller ikke tolererer høj varme. Så selvom det i de kolde vintermåneder kan være behageligt at skrue op for sædevarmen i bilen, bør man undgå denne direkte varmepåvirkning. På samme måde bør man undgå varme karbade eller at sidde længere tid med sin bærbare computer på skødet.

Stresspåvirkning

Én ting er de fysiske påvirkningsfaktorer. Noget andet er de psykiske – og her er særligt stress blandt de alvorlige syndere. Stress har vist sig at have en bemærkelsesværdig stor betydning for sædkvaliteten hos danske mænd. Undersøgelser viser, at mænd, der oplever at være stressede, har op til 30 % færre sædceller sammenlignet med mænd, der har et gennemsnitligt stressniveau. Det kan derfor godt betale sig at være ekstra omsorgsfuld over for sig selv og forsøge at indrette sit liv på en måde, hvor man i højere grad bliver tanket op end drænet.

Studier har vist, at hypnose kan nedsætte både depressive symptomer og stress samt ikke mindst styrke selvværdet. I HypnoBabys app kan du finde en hel kategori dedikeret ”til far”, hvor du har mulighed for at gøre brug af forskellige stressreducerende hypnoser eller lydfiler, der enten kan hjælpe dig med at få opbygget dit selvværd eller få en bedre søvn.

Hvordan behandler man ufrivillig barnløshed, når den skyldes dårlig sædkvalitet?

Ufrivillig barnløshed grundet dårlig sædkvalitet er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er helt umuligt at få et barn – og heldigvis for det. Der findes nemlig en række behandlingsmuligheder, der hjælpe Jer med at blive gravide.

Insemination med egne sædceller

I tilfældet af nedsat sædkvalitet, hvor der dog er en vis grad af sunde og mobile sædceller til stede, vil førstevalgsbehandlingen være insemination med mandens egne sædceller. Denne behandling kaldes IUI-H (intrauterin insemination med partneres sæd). Behandlingsformen går ud på, at man oprenser mandens sæd, som efterfølgende sprøjtes direkte op i livmoderen ved hjælp af et lille kateter. Som supplement til behandlingen tilbydes kvinden desuden ofte en let hormonbehandling samt en ægløsningssprøjte for at time inseminationstidspunktet optimalt – og dermed øge chancen for befrugtning.

Reagensglasbehandling

Næste skridt på behandlingstrappen vil typisk være IVF-behandling – også kaldet reagensglasbehandling. Her stimuleres kvinden ved hjælp af hormonbehandling til at producere ekstra mange æg. Disse æg bliver taget direkte ud af æggestokkene, hvorefter man forsøger at befrugte dem med mandens sæd i laboratoriet. Såfremt befrugtningen af æggene lykkes, og hvis de udvikler sig rigtigt, lægges det befrugtede æg tilbage i kvindens livmoder efter 2-5 dage.

Mikroinsemination

En tredje mulighed er ICSI-behandling – også kaldet mikroinsemination. Denne løsningsmulighed tages i brug, hvis de øvrige og forudgående behandlingsformer svigter, eller hvis mandens sædkvalitet er meget dårlig. I dette tilfælde føres sædcellerne direkte ind i ægget, hvilket øger sandsynligheden for befrugtning. Denne behandlingsform giver omtrent lige så høje graviditetschancer som ved en IVF-behandling, og det generelle billede er, at cirka 70 % af de par, der starter i fertilitetsbehandling, ender med at få et barn inden for fem år efter behandlingsstart.

Insemination med donorsæd

I de tilfælde, hvor manden slet ikke har nogen levedygtige sædceller, eller hvis anden behandling svigter, kan man forsøge at lade kvinden inseminere med donorsæd. Denne behandlingsform kaldes IUI-D og er typisk sidste løsning, man vælger at ty til. Hvis kvinden har problemer med fertiliteten, kan det være nødvendigt at supplere med hormonbehandling for at øge chancen for befrugtning.

Pas på dig selv, når du gerne vil have børn

Det er velkendt, at både kvinder og mænd i fertilitetsbehandling, eller med ufrivillig barnløshed i det hele taget, har en øget risiko for at udvikle depressive symptomer. Eksempelvis beretter mange mænd med nedsat sædkvalitet om, at de ikke føler sig som ”rigtige mænd”, fordi de oplever, at de ikke kan ”levere varen”. Sådanne følelser kan let føre til problemer med lavt selvværd og manglende tro på sig selv.

Denne konsekvens påvirker ikke kun liskvaliteten negativt – det rammer ofte også parrets intim- og samliv. Mandens lave selvværd kombineret med et nyt fokusskifte i soveværelset kan risikere at overskygge det lystbetonede og romantiske. Følelsen af pligt, pres og forventninger om at præstere kan medvirke til, at manden helt eller delvist mister lysten til samleje, og at potensen svigter.

Men også på sociallivet kan infertilitet have alvorlige konsekvenser. Mange par oplever fx, at det kan være vanskeligt at være sammen med andre par, som er blevet gravide eller allerede har børn. Her bliver de konfronteret med deres største ønske i verden, som de ikke selv kan realisere, hvilket gør ondt. Derfor risikerer mange par med fertilitetsproblemer at isolere sig selv fra omverdenen, da de takker nej til aftaler med venner eller undviger samtaler af frygt for, at samtaleemnet falder på vennernes børn – eller endnu værre parrets mangel på samme.

På samme måde er parforholdet og kærligheden mellem manden og kvinden også i fare. Den ellers positive forventningens glæde og lysten til et ønskebarn kan have omvendt effekt, hvis ikke det lykkes. Visse par lukker ned for kommunikationen og undgår for alt i verden at snakke med hinanden om problemet, fordi det er for hårdt at konfrontere. Andre bliver mere og mere distanceret fra hinanden på grund af det ensidige fokus på graviditetsprojektet, der overskygger alt – også glæden ved, kærligheden til og intimiteten med hinanden.

Foruden social isolation og parforholdsproblemer kan infertilitet også manifestere sig psykisk, hvilket i værste tilfælde kan igangsætte en eksistentiel livskrise hos manden såvel som kvinden. Der fødes børn hver eneste dag, hvert sekund verden over. Derfor kan det forekomme både uforståeligt og uretfærdigt, at det ikke kan lykkes i netop ens eget liv. Denne følelse af uretfærdighed kan afføde svære frustrationer og nedtur, hvor større, eksistentielle spørgsmål til livet som helhed melder sig. Fx: Hvem er jeg uden børn? Hvad skal mit liv bruges til? Hvem har skyld i vores ulykke?

Tunge tanker og spørgsmål, som synes umulige at besvare, og som kan resultere i en grundlæggende følelse af meningsløshed.

Netop derfor er det alfa og omega, at man som par passer bedst muligt på sig selv og hinanden i den ofte svære tid. Der findes ikke en facitliste på, hvad der virker (og ikke virker) i denne sammenhæng. Det er et individuelt spørgsmål, der afhænger af det enkelte par og den enkelte situation.

Nedenfor finder du en liste med nogle gode råd, som du kan lade dig inspirere af, hvis du og/eller din partner kan nikkende genkendende til nogle af ovenstående udfordringer.

Gode råd i forbindelse med infertilitet:

Tal med din partner åbent og ærligt om jeres situation
Sæt eventuelt dedikeret tid af til at tale om det, der er svært. Det sikrer, at problemet ikke konstant er på agendaen i jeres hverdagen, og at I også får nogle frirum, der giver plads til andre vigtige ting i jeres liv.
Hav fokus på andre ting end udelukkende projektet om at få et barn.
Lav noget sammen og hver for sig, som I godt kan lide. Mange har fx stor gavn af at motionere, være i bevægelse eller komme ud i naturen.
Brug din fortrolige omgangskreds til at tale med og komme ud med de eventuelle frustrationer og tanker, du ikke kan dele med din partner.
Få stresset af i det daglige – fx med afstressningsøvelser, afspænding, hypnose, beroligende musik eller lignende aktiviteter, der kan skabe mental ro og velvære.
Søg professionel hjælp, hvis de psykiske eller parforholdsmæssige konsekvenser bliver for svære.

Ovenstående liste er langt fra udtømmende, og det gælder selvfølgelig om at finde netop de tiltag, der har den bedste effekt på dig.

Jeg håber, at dette blogindlæg har gjort dig lidt klogere på både årsager og behandlingsmuligheder i relation til mandlig infertilitet.

✍🏼 Anna Knakkergaard – mor til HypnoBaby