Månedens portræt – Maj 2021
EN UVENTET SVÆR 3.GANGS FØDSEL – OG OM AT KOMME OVENPÅ IGEN
HypnoBabys månedsportæt i maj er et interview med Julie, der fortæller om fødslen af sit tredje barn, Chloe.
Indlægget handler om, hvordan en fødsel nogle gange bliver helt anderledes end forventet og om, hvordan tiden efter fødslen, kan være en særdeles svær periode.
God læselyst!
Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv?
Mit navn er Julie, jeg er 22 år og har sammen med min kæreste Jonas på 8. år tre skønne børn, Emily på 5 år, Milas på 3 år og Chloe på 8 måneder. Vi bor lidt udenfor københavn, hvor jeg hjemmepasser vores tre børn.
Hvordan forventede du, at fødslen med dit tredje barn ville blive?
Alle forventningerne til Chloes fødsel var svære at finde rundt i, for hvad havde jeg egentlig af forventninger?
Lige fra første jordemoder besøg fik jeg af vide, at tredje fødsel altid er en drillegang, hvor alt kan ske, så jeg var meget spændt på, om jeg ville møde udfordringer – og hvilke.
Jeg har tidligere haft to nemme fødsler og havde derfor ikke rigtig nogen forventning til, “hvor galt” det kunne gå.
Hvordan oplevede du/I fødslen af Chloe?
Chloes fødsel var alt andet, end vi forventede. Selvom vi ikke havde store forventninger, havde jeg ikke regnet med at skulle opleve en hård fødsel.
Jeg havde ikke forventet, at det, som skulle være det første “tegn” på fødsel, skulle være ikke at mærke liv.
Bekymret tog vi på hospitalet, og her blev der sat kurve på Chloe, som heldigvis viste liv, men aktivtet manglede stadig, og derfor blev vi sendt til akut scanning, hvor der ikke var meget fostervand, og Chloe var sløv.
Jeg følte mig bange, og jeg vidste i første omgang slet ikke, hvad det ville betyde, og jeg vidste slet ikke, hvad vi nu skulle igennem.
Nogle timer senere blev vi flyttet fra fødemodtagelsen til fødegangen, hvor man tog vandet, og vi vidste, at nu skulle vi snart møde vores lille prinsesse.
Selve fødslen gik stærkt og var nok den, som mange drømmer om, uden smertestillende eller lignende.
Chloe blev født 17.33, og bagefter blev alt kaotisk. Lykke blev hurtigt vendt til ulykke og grundet nogle komplikationer, blev jeg desværre hurtigt separeret fra Jonas og Chloe, jeg var forvirret og bange.
Kan du beskrive tiden lige efter fødslen?
Tiden lige efter fødslen var hård, jeg blev fjernet fra mit lille nye barn og kørt afsted til en operationsstue grundet komplikationer, der var en masse kaos og jeg gjorde ikke meget andet end at græde. Jeg blev tilført ilt og en masse slanger og var meget dårlig, men kunne alligevel ikke fjerne tankerne fra mit barn, som jeg knap nåede at holde.
Da vi endelig blev genforenet på opvågningen, blev jeg ramt af lykke, endelig at få mit lille, men samtidig en føles af ulykke over ikke at kunne komme hjem og starte vores nye liv som en familie på 5.
Dagen efter valgte jeg at blive udskrevet mod hospitalets anbefalinger, hvilket klart var det bedste, jeg gjorde for mig selv.
Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg blev stresset af at opholde mig på hospitalet og havde brug for at komme hjem og få ro.
Adskillelsen havde store konsekvenser for os, jeg havde i starten svært ved at lægge Chloe fra mig. Når hun sov, sad jeg med hende, og når nærmeste familie kom for at se hende, så jeg helst ikke, at de sad med hende.
Jonas havde hende også meget sjældent i armene, fordi jeg blev meget “solo player” omkring hende. Det var nok inderst inde frygten for, om nogle skulle tage hende fra mig igen, som gjorde, jeg reagerede, som jeg gjorde.
Hvad hjalp dig/ jer i situationen og efterfølgende?
Det med at blive fjernet fra sit nyfødte barn ufrivilligt var forfærdeligt.
Følelsen af ikke at have været en del af hendes start, da hun blev målt og vejet for første gang var ubeskrivelig hård. HypnoBaby var med mig hele vejen igennem, hvilket jeg er rigtig glad for.
Jeg har sidde og lyttet til HypnoBaby, imens jeg har nusset Chloe i søvn, for netop at finde ro i at være god nok, selvom jeg ikke var i hendes liv de første timer.
HypnoBaby hjalp os hurtigt tilbage, fordi jeg hurtigt fik troen på, at jeg var god nok, og at jeg havde handlet ud fra mine bedste intentioner.
Hvilke råd har du/ i til andre i lignende situationer?
Lyt til dig selv, hvil i dig selv og gør det, du føler er rigtigt, uanset hvad andre mener om det.
Var jeg blevet på hospitalet i længere tid, ville jeg være bange for, om jeg havde fået en fødselsdepression, fordi jeg havde så stort et savn efter at komme hjem og nyde min lille familie.
I det sekund vi trådte ud af hospitalet, selvom det var mod sygeplejerskernes anbefaling, så huskede jeg mig selv på, at det kun var en anbefaling, og mit indre fortalte mig, at skulle den her oplevelse vendes, så skulle jeg hjem. Jeg har aldrig været mere lykkelig over, at have lyttet til mig og have stået fast i min beslutning, selvom det ikke var rart i starten, og jeg er også helt overbevist om, at det var første skridt mod at vende den onde cirkel, vi var på vej ind i. Og husk også at accepter fortiden, men lev i fremtiden.
Hvordan har du/i det i dag?
I dag har vi det godt, alle sammen. Trods en hård start med en hård fødsel og start på livet, har vi virkelig formået at vende det hele omkring. Nogle ting halter stadig, men ting tager tid, så det er okay. Jeg har heldigvis formået at acceptere hele hændelsen og også den efterfølgende indlæggelse, selvom det har været hårdt.
Jeg vil rigtig gerne takke HypnoBaby for at hjælpe os hertil, hvor vi har fået hjælp til at styrke forbindelsen til vores barn og til bare generelt at hvile i mig selv, når tingene har været svære.
HypnoBaby har være god lige at have ved hånden når man har gået en lang tur med barnevognen, hvor man har kunne få ro til at tænke og finde sig selv. Havde jeg ikke haft den mulighed, er jeg ikke sikker på, jeg var nået så langt og havde accepteret de ting, vi skulle igennem. Accepten har været vigtig for, at vores lille familie har kunne komme hertil i dag, hvor vi alle trives, og det har også hjulpet os med at se nogle nye sider, hvor man lærer at værdsætte selv de små ting, man har.
