At være til termin
Den søde ventetid
Af Jordemoder Diana Borbely
For næsten alle gravide bliver terminsdatoen skelsættende. Det er en dato, mange ser frem til og tæller ned til. Vi forbinder datoen direkte eller indirekte med et muligt bud på barnets fødselsdag. Terminen kan derfor næsten sidestilles med målstregen i graviditetens 40 ugers maraton.
Men hvor mange børn fødes på termin? Og hvad vil det sige at være til termin?
For at kunne dykke ned i, hvordan fødsler fordeler sig i antal før og efter termin, skal vi se på definitionen af termin.
I virkeligheden er tidshorisonten for forventet fødsel meget bred. WHO definerede tilbage i 1977 længden af den normale graviditet som værende mellem uge 37 og 42. Først ved fødsel efter 42+0 beskrev WHO graviditeten som overbåren.
I dette blogindlæg vil vi se nærmere på, hvad det betyder både følelsesmæssigt og konkret, når storken ikke lander på terminen. Det viser sig nemlig, at de tanker den gravide har om sin termin, får afgørende betydning for, hvordan sidste del af graviditeten opleves, bekymringsgraden og i sidste ende også de mulige interventioner, der kan iværksættes.
Rigtig god læselyst!
En vigtig gæst, der ikke kommer til tiden
”Det er som at have inviteret en vigtig gæst, der ikke kommer til tiden” sagde en mor i jordemoderkonsultationen, da hun var 3 dage over termin. Hun beskrev i detaljer, hvordan hun oplevede at være klar med alt til det lille barn og sammenlignede det med at have pyntet op og dækket bord til gæster og fest. Men ingen kom! Hun havde mentalt og fysisk sat sig op til fødsel omkring terminsdatoen. For hver dag der gik efter 40+0 følte hun sig mere og mere demotiveret og opgivende i forhold til, om det så nogensinde ville ske.
Det kan ikke undgås, at den sindstilstand og følelsesmæssige reaktion på ventetiden slår revner i den søde ventetids porøse skal. Forventningens glæde bliver erstattet af utålmodighed og måske bekymring, om barnet i maven nu stadig har det godt. Fokus ændrer sig fra optimisme til mere negativer tanker om igangsættelse, fødsel og oplevelsen af, at den naturlige proces svigter.
For de fleste kvinder knytter der sig en vis ængstelighed til fødslen. De mange uforudsigelige faktorer puster til angsten for, hvordan fødslen vil blive. Omkring termin hviler der derfor også en forventning på de højgravide skuldre om snart at komme på den anden side af fødslen; at få den overstået vil nogen sige.
I virkeligheden er det mindset grobund for aktive og ødelæggende stresshormoner. Flowet af adrenalin og kortisol stiger, hvilket hæmmer de velværehormoner, der kan være afgørende for faktisk at gå i fødsel. Oplevelsen af de fysiske gener forstærkes, og utålmodigheden er i frit fald.
En vigtig og svær debat
I november måned rullede dokumentaren ”Børn til tiden – skal vi redde liv for enhver pris” over de danske tv-skærme. Kort fortalt handlede udsendelsen om familier, der oplevede at miste deres ufødte barn efter termin. Dilemmaet om, hvorvidt tidligere igangsættelse end den nuværende procedure, der tilbyder kvinder medicinsk behandling som led i igangsættelse i uge 41+5, kom pludselig på dagsordenen. En vigtig og svær debat, da igangsættelse ikke altid skaber de bedste betingelser for ukomplicerede fødsler.
Blandt gravide steg frygten for at gå over tid. Udsendelsen skabte stor ængstelighed for de mange gravide, der kunne spejle sig i de ulykkelige skæbner, der blev skildret i dokumentaren. Efterspørgsel på fødselsmodning steg markant i månederne efter og efterspørgsel på igangsættelse til termin var overskriften på agendaen. Et normalt fænomen blev farligt; nemlig fødsel mellem uge 37+0 og 42+0.
Og det leder tilbage til spørgsmålet om, hvordan tallene på fødsel på terminsdatoen egentligt fordeler sig. En hurtig søgning i dansk fødselsstatistik viser, at kun mellem 5 og 10 % føder på selve terminsdagen. De viser også, at det er lige så normalt at føde to uger før terminen som to uger efter. Der er dog en lille variation i tallene, hvis der skelnes mellem første og fleregangsfødende.
Det er med den viden i mente vigtigt at kunne se bort fra den eksakte terminsdato som fast markør for hvornår noget er forkert eller rigtigt, før eller efter. Man skal måske snarer tage retorikken til genovervejelse i forhold til hvad, vi siger om termin og forventet fødsel. Det tjener intet formål, at sunde og raske kvinder føler, de er på farlig færd i det øjeblik, vi er forbi terminen.
Kigger vi på håndteringen af igangsættelse af fødsler efter termin, har der gennem tiden alene i Danmark været forskellige grænser for, hvornår kvinder blev tilbudt igangsættelse. Indtil 2011 hed skæringspunktet fulde 42 uger, altså 42+0, før kvinder blev tilbudt igangsættelse. Lige nu er den magiske grænse 41+5, hvis mor og barn har det godt, men den grænse er netop nu til debat i Danmark. SST* og DSOG* overvejer, hvorvidt grænsen for intervention skal sættes ned til 41+0.
Det efterlader ængstelige gravide i et vacuum af uafklarethed. Det mest nærliggende spørgsmål er derfor: Hvad gør vi så? Procedurerne er endnu ikke ændret, men målgruppen er nervøs.
Superhormonet oxytocin
Først og fremmest er det supervigtigt at huske på, der ikke kun eksisterer to modsætningsfyldte poler nemlig igangsættelse versus at gøre ingenting. En ultralydsscanning kan fx afsløre om moderkagen forsyner barnet med tilstrækkelig næring og den giver samtidig et billede af hvor meget fostervand der er, hvad barnet vejer, hvordan ressourcerne fra moderkagen fordeles etc. Alt sammen vigtige faktorer i det nuancerede billede af, hvordan barnet i maven har det.
Fokus kan også drejes væk fra bekymring og ængstelighed, hvis gravide tilbydes samtaler og vejledning i, hvordan de får dage efter termin til at gå mere hensigtsmæssigt. Det kan være ekstremt svært at bryde negative tankemønstre alene, og erfaring viser, at tillid til kroppens naturlige processer er truet. Det handler derfor om at gribe gravide, inden de slår sig for hårdt på bekymring og utålmodighed. Viden griber, tryghed i at vide barnet har det godt i livmoderen griber, fokus på velværehormonet oxytocin griber!
Hvad kan jeg selv gøre?
Det vigtigste hormon i forbindelse med en fødsel er oxytocin, og der findes faktisk en række ting, du selv kan gøre for at stimulere produktionen af superhormonet.
Gode råd til at øge kroppens oxytocin
- Knus, kys og kærlighed
- Meditation
- Brug af hypnobaby app
- Alt hvad der beroliger nervesystemet fx fodbad, massage (fod-, hånd-, ansigts-, kropsmassage)
- Samvær med gode venner
- Hygge (film, spil, musik, læse højt/lydbog mv.)
- Søvn/hvile/hule (at blive puttet godt)/ro/nærvær
- Lækker mad
- Dans
- Rent sengetøj
- Gåture i naturen
- Fodbad
- Overraskelser
- Forkælelse (fyld selv på, hvad der er forkælelse og selvforkælelse for jer)
- Tryghed (bekræftelse i at det går godt, at du gør det godt), tillid til processen
- Rebozo (mexikansk rysteteknik, der beroliger nervesystemet)
Der er altså andet at gøre end blot at vente. Mindset er ikke stationære, men kan ændres og styrkes. Det betyder også, at uanset hvor grænsen ender med at gå for tilbud om medicinsk igangsættelse, så er det væsentligt og vigtigt at styrke de iboende powerdepoter i den geniale kvindekrop. Den vilde proces det er at bære og føde et lille barn fortjener respekt, beundring og en kæmpe hyldest, uanset hvor lang storkens landingsbane ender med at blive.
Med ønsket om den allerbedste fødsel fra HypnoBaby!
Her kan du se nogle af de lydfiler, der hører til fødselskategorien
Prøv HypnoBabys app allerede i dag lige her
