Fødsel ved kejsersnit

Hvor mange føder ved kejsersnit i Danmark?

I Danmark føder ca. 20% ved kejsersnit, og antallet har været relativt stabilt de sidste 10 år. Kigger vi nærmere på fordelingen, vil vi finde, at omkring halvdelen er planlagte og den anden halvdel akutte. (Kilde)

Kort beskrevet er det altså 10% af alle fødende, der forud for deres fødsel ved, at de skal have et kejsersnit. Et planlagt kejsersnit aftales med hospitalets læge forud for termin. Grundene til et planlagt kejsersnit kan bl.a. være, hvis moderkagen ligger foran livmodermunden (udgangen), da kan vaginal fødsel aldrig være en mulighed, men det kan også være på moderens ønske (måske efter en tidligere hård og traumatiserende fødsel). I en årrække har der ligeledes været en overvejende del af kvinder med barn i sædestilling (hovedet opad), der blev planlagt til at skulle føde ved kejsersnit. Det har ændret sig de sidste år, da vaginal fødsel kan være en mulighed, hvis en række betingelser opfyldes.

Ca. 10% af de fødende, der stiler mod vaginal fødsel, ender undervejs i fødslen i et kejsersnit. Nogle af årsagerne til det, kan være forhold hos mor eller barn, der ikke kan forenes med vaginal fødsel fx truende iltmangel hos barnet, manglende fremgang undervejs i fødslen, akut blødning mv.

På de danske fødesteder inddeles de akutte kejsersnit i grad 1 – 2 eller 3. Forskellen på de 3 grader er tidsfristen for, hvor hurtigt barnet skal forløses, når beslutningen om kejsersnit er truffet. Tidsrammen ser således ud:

Grad 1: 15 min (fra det besluttes at lave kejsersnit til barnet er født)

Grad 2: 30 min

Grad 3: Når der er plads på operationsprogrammet; ofte inden for 1 times tid.

Graderne afspejler altså behovet for, hvor hurtigt mor og/eller barn har brug for hjælp. Oplevelsen for parret er derfor ofte farvet af, hvilken optakt, der er til kejsersnittet. Jo hurtigere det skal gå, og jo mere akut karakter det har, jo voldsommere en oplevelse kan det være. Nok særligt fordi kommunikationen og mulighed for dialog reduceres ved meget akutte kejsersnit.

Hvordan foregår et kejsersnit?

Uanset om et kejsersnit er akut eller planlagt bliver den fødende forud for operationen bedøvet. Den mest almindelige bedøvelsesform er spinal bedøvelse (rygmarvsbedøvelse), hvor kvinden er vågen og kan opleve fødslen af sit barn. I særlige tilfælde kan spinalbedøvelse ikke nås eller lykkes, og da må kvinden i fuld narkose. (Kilde)

Når kvinden er vågen, kan en ledsager deltage på operationsstuen sammen med den fødende.

Teamet på en operationsstue tæller en 7-8 mennesker. 2 læger til at lave selve kejsersnittet, en jordemoder til at tage imod det lille barn, en narkoselæge til at sørge for bedøvelsen, en narkosesygeplejerske til at tage sig af den fødende og ledsageren og 1 operationssygeplejerske til at assistere med det praktiske omkring kejsersnittet. Nogle gange er der også en børnelæge med på stuen, hvis der er mistanke om, at barnet er påvirket eller født meget for tidligt.
Alle kender deres opgaver og rutiner, og arbejdstempoet kan derfor være højt og koncentreret. Ved de planlagte kejsersnit er der oftest mere tid til rådighed end ved de akutte, hvilket kan smitte af på stemningen.

Når bedøvelsen virker, lægges et kateder i blæren, for at sikre den er tom og ikke beskadiges under operationen.

Lægen laver et snit i huden svarende til bikinikanten, og mavemusklerne trækkes ud til hver sin side. Det er en generel misforståelse, at mavemusklerne skæres over. Det er heldigvis ikke tilfældet. Lægen fortsætter ind igennem bughinden ind til livmoderen kan ses. Med et instrument laves et lille hul i livmodervæggen, og der skabes plads til, at lægen kan gribe fat om barnet. Den assisterende operatør laver et tryk på toppen af livmoderen udefra, som minder om en ve, lige idet barnet skal fødes og løftes ud af livmoderen. Det kan godt føles en smule ubehageligt, men er ganske kortvarigt. Moderkagen fjernes efter barnet er født også gennem operationsstedet og skal dermed ikke fødes vaginalt.

I meget sjældne tilfælde foregår kejsersnit i fuld narkose, og skyldes oftest, at der ikke er tid til at en rygmarvsbedøvelse.

Lige ved siden af operationslejet står jordemoderen parat til at tage imod barnet, når navlesnoren er klippet over. Hun svøber barnet i varme klæder og lægger enten den lille direkte på sin mors brystkasse eller tager barnet kort med på et børnebord, hvor barnet tjekkes, pakkes godt ind eller hjælpes, hvis der er behov for det.

De seneste år er antallet af hud-mod-hud kejsersnit steget, når vi ser på tallene for det planlagte kejsersnit. Hud- mod-hud betyder, at mor og barn ikke adskilles overhovedet, og man efterligner den vaginale fødsel mest muligt. Ved de akutte kejsersnit er det sjældent en mulig procedure, da et eller flere advarselssignaler er gået forud for kejsersnittet.

Hvad sker der efter et kejsersnit?

Når bedøvelsen i timerne efter et kejsersnit klinger af, mærker de fleste ømhed og træthed i kroppen. Der opstartes smertebehandling med mulighed for at få ekstra smertestillende efter behov, hvis standardbehandlingen ikke dækker smerterne tilstrækkeligt. Som udgangspunkt er det ikke meningen, at smerterne skal være dominerende, men de kan være svære helt at undgår. Særligt ved bevægelse og de første gange du skal op at stå. Allerede samme dag som kejsersnittet er udført, kommer du ud af sengen første gang.

Opgør man blødningsmængden mellem vaginale fødsler og kejsersnittet, bløder kvinderne i gennemsnit en smule mere ved kejsersnit. Det betragtes som værende normalt at bløde op til 500 ml. både i forbindelse med kejsersnit og vaginal fødsel. Bløder du mere end 500 ml, kan det få indflydelse på, hvornår mælken løber til.

Ca. 7 dage efter operationen fjernes de klips, der holder maveskindet sammen. Det gør ikke ondt at få klipsene taget ud, og det tager ganske kort tid typisk ved egen læge, da de fleste udskrives fra hospitalet allerede 1-2 dage efter et kejsersnit.

De potentielle psykiske reaktioner efter fødsel ved kejsersnit

Forskellen mellem akut og planlagt er overraskelsesmomentet. Ved et planlagt kejsersnit udføres et på forhånd aftalt indgreb. Det betyder for mange, at de føler sig forberedte på det, der skal ske. Derfor kan både processen og den følelsesmæssige reaktion godt tage uventede drejninger og dermed alligevel ikke helt leve op til forventningen. Mange overraskes særligt i efterforløbet, hvor smerterne fra operationen kan udfordre eller den nedsatte mobilitet bliver en hæmsko.

Det ses relativt ofte, at følelser som ærgrelse og skuffelse drypper malurt i bægeret, hvis drømmen om den vaginale fødsel brister. Selvom der ofte lurer en vis ængstelse for den vaginale fødsel hos mange kvinder, er der samtidig også store forventninger forbundet med det at skulle føde sit barn. Derfor kan skuffelsen være kæmpestor, hvis den fysiske store udfordring ender i et akut kejsersnit.

Måske er der gået mange timers hårdt arbejde forud for selve kejsersnittet og oplevelsen at måtte give op kan præge stemningen. For andre bliver det en kæmpe lettelse at få et kejsersnit, da det hjælper jer over den sidste del af målstregen, I har kæmpet hen imod. Uanset hvilke følelser, der dukker op, er det en vigtig og betydningsfuld opgave at rumme dem i den form de kommer; også de svære og mere tunge følelser. Det kan være nødvendigt at tale forløbet grundigt igennem med den jordemoder, der var med under fødslen eller med konsultationsjordemoderen. Meningsfuldheden og forståelsen kan nemlig skabes retrospektivt, såfremt det er glippet undervejs.

En anden måde hvorpå oplevelsen af et akut eller planlagt kejsersnit kan belyses er digital storytelling. I 2020 blev der udarbejdet en rapport om netop dette med overskriften ”Digital Storytelling for kvinder med tidligere akut kejsersnit”. Hvis du vil læse hele rapporten kan du følge linket her.

Formålet med metoden er at skabe mulighed for refleksion og give stemme til deltageren.

Det viser sig i rapporten, at de dominerende temaer for kvinder med tidligere kejsersnit både kom bag på dem, men også krævede refleksion at nå ind til. En fortæller, at hun havde pakket sin oplevelse langt væk, men at tankerne og følelserne gennem digital storytelling fik lov til at være der. Hun fortæller videre, at hun blev overrasket over, at adskillelsen med barnet i efterforløbet, blev hendes tema.

Reaktioner, temaer og dilemmaer er altså yderst varierende og kan ikke på forhånd imødekommes på en bestemt måde.

Hvorvidt et kejsersnit er et personligt nederlag eller en kæmpe lettelse, er hver især polariserede oplevelser af, hvordan det kan føles. Den virkelighed der skabes, sker blandt andet via jeres tanker og fortælling, og er altså ikke defineret på forhånd. I virkeligheden kan det faktum være et stærkt våben i bearbejdelsen af både et planlagt og et akut kejsersnit. Efterfødselssamtaler, hypnosesessions, bevidsthed om sammenhængen mellem tanker og følelser kan dermed forme oplevelsen af at få kejsersnit.

Drømmen om at føde vaginalt kan være stor, og det kan virke som en drøm, der brister, når barnet må fødes gennem maveskindet. Måske føler du, at andre føder for dig eller du slet ikke har født dit barn ”rigtigt”.

På Wikipedia står som definition på ”at føde”: En proces, hvor et foster forlader moderen. Og kigger vi på ”en fødsel” er beskrivelsen: Den begivenhed, der angiver og markerer den fysiologiske afslutning på et fosters udvikling, hvor fosteret forlader sin mors krop”.  

Metoden, hvormed det lille barn gør sin entre i verden, er altså ikke betinget af, om det benytter den ene eller den anden udgang. Et barn bliver FØDT uanset hvordan det sker, og optagelsen i powerklubben sker kun et sted, nemlig i dine tanker og din overbevisning.

Tillykke med fødslen af dit barn.❤️

Her kan du se nogle af de lydfiler, der måske kan hjælpe dig

Prøv HypnoBabys app allerede i dag lige her