BabyRo er en app – find den på AppStore eller i Google Play
Du får 14 dages gratis prøveperiode, når du opretter et abonnement hos BabyRo

Månedens portræt – November 2021

Ro i barslen og hjælp til en vellykket amning

HypnoBabys månedsportæt i november er et interview med Victoria Bernadina, der fortæller om at blive mor to gange lige efter hinanden, og om, hvordan hun har brugt HypnoBaby under barslen. Blandt andet til at understøtte sin amning.

God læselyst!

Vil du starte med at fortælle lidt om din graviditet og forventninger til barslen?

Første gang, jeg var gravid, forventede jeg, at det hele var så lyserødt, som man tror det er hos alle andre, der snakker om barslen. Amningen kører, og det ser så hyggeligt ud. Jeg fandt hurtigt ud af, at sådan var det bestemt ikke – og det gør ikke noget.
Mine forventninger til min første graviditet var også, at det hele var så hyggeligt – næsten som en leg, men jeg havde en del kvalme og opkast den første gang.
Her anden gang har mine forventninger været, at det kunne jeg sagtens klare. Der var jo ingen ben i at være gravid. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at sådan var det heller ikke.
Når man allerede har en baby, mens man er gravid, og 2 babyer efter fødslen, ser det hele lidt anderledes ud.
Alt i alt er det jo heldigvis hyggeligt, og jeg vil bestemt ikke være foruden mine piger.
I min anden graviditet var jeg indlagt i 3.trimester med en lungebetændelse, og det var rigtig hårdt at skulle være væk fra min kun 1-årige datter, som aldrig havde været passet før. 3- 2 -1 var jeg med blå blink på vej på sygehuset og måtte efterlade min datter, uden jeg var forberedt på det.

Hvordan bruger du HypnoBaby, og hvad er dine oplevelser med appen? 

Jeg brugte desværre ikke HypnoBabys app ret meget under første graviditet, da jeg først lærte den at kende i slutningen af graviditeten. Men hold op – da jeg prøvede den første gang, var jeg slet ikke i tvivl om, at den gjorde en forskel for mig.
Jeg har oplevet, at HypnoBaby har givet mig mere ro i graviditeten og kunne give mig noget håndgribeligt i min graviditet. Herefter jeg har født anden gang, har jeg brugt den en del til amningen, og jeg synes, det har hjulpet med at få øget min mælkeproduktion.

 

Rolig amning

Hvilken betydning har hypnobaby haft for din barsel?

Jeg har kunne finde mere ro og overskud til at være mor både med 1 og 2 babyer på en gang, og så har det hjulpet en del med min amning.
Første gang havde jeg en dårlig ammeperiode og havde ikke nok mælk, så HypnoBaby har helt klart hjulpet på overskuddet og mælken og til at nyde min barsel på en helt anden måde.

 

Hvilke råd har du til andre ammende og til forældre på barsel?

Jeg vil helt klart anbefale, at man skal søge hjælp efter fødslen, hvis man tidligere har haft et dårligt ammeforløb.

For mig har HypnoBaby også været en kæmpe hjælp i forhold til min mælkeproduktion, men opbakning fra ens partner er også super vigtigt for at en amninning er vellykket.

Derudover er det vigtigt med ro den første tid og ikke alt for mange eller for lange besøg. Og sidst – men ikke mindst – så husk for guds skyld at nyde barslen, for det går alt alt for hurtigt. 

Hvordan har du/i det i dag?

Jeg har det i dag supergodt og bruger fortsat rigtig meget den lydfil, der hedder Få hjælp til amning. Det gør jeg fordi jeg synes, den er super god til at hjælpe med både at få en lille pause i løbet af dagen, men også fordi den hjælper på min mælk. Jeg vil virkelig sige, at hvis man ikke har prøvet HypnoBaby før, så er det helt klart et forsøg værd!
Jeg startede selv ud med 14 dages prøveperiode, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.
Jeg synes også HypnoBaby er supergod generelt til at hjælpe med at få taget lidt tid til sig selv og til at få en lille pause i løbet af dagen.

Baby ved brystet
Tilfreds pige

Har du også lyst til at prøve HypnoBaby?

Du får 14 dages gratis prøveperiode, når du opretter dig som bruger i appen.

Du finder appen lige her.