Månedens portræt – Juni 2021
Om at lave en podcast for bryde tabuer og for at kunne udholde kampen for et barn
HypnoBabys månedsportæt i juni er skrevet af Annette Grabow, der står bag podcasten Tro, Håb og Barnløshed.Hun skriver;
Jeg valgte at lave podcasten Tro Håb og Barnløshed fordi jeg ønsker at bryde tabuet omkring det at være i fertilitetsbehandling, ufrivillig barnløshed og ufrivillig abort.
Jeg ønsker ikke, at vi skal skamme os hvis det med børn ikke kommer så nemt for os, men at vi kan fortælle hvordan det er, og hvad vi har brug for, så de mennesker omkring os bedre forstår, hvordan det er at være ufrivillig barnløs.
God læselyst!
Starten på min rejse
Det er nok de færreste der, når de går i gang med at prøve på at blive gravide for første gang, tænker, at det bliver en udfordring. Jeg vidste at man skulle tage sine P-piller med omhu, da man ellers kunne blive gravid. Jeg vidste ikke meget om ægløsning, hormoner og sædkvalitet, da mig og min ekskæreste tilbage i sommeren 2015 besluttede at jeg skulle stoppe på P-piller. Vi havde en rejse foran os – Ikke kun med hensyn til at prøve at blive gravide, men vi skulle også på en måneds ferie til USA. Jeg kan huske jeg tænkte, at det kunne blive måneden, hvor jeg blev gravid. Det var spændende at tænke på, at skulle starte en familie sammen. Men månederne gik og jeg blev ikke gravid. Min veninde, som var startet på samme tidspunkt som mig med at prøve, blev gravid efter tre måneder og da vi nåede til starten af 2016 og der stadig ikke var sket noget tænkte jeg, at der måtte være noget galt.
Undersøgelser og udredning
Vi gik begge til læge og jeg blev henvist til en privat gynækolog og fik en masse undersøgelser. De kunne ikke finde noget hos mig, som kunne forklare det. Min ekskæreste blev undersøgt og fik at vide, at hans sædkvalitet var nedsat og det ville blive en udfordring for os at blive gravide naturligt. Vi var meget kede af den besked, og derfor kom det helt bagpå os, at vi måneden efter fik en positiv graviditetstest. Der var gået et år, men vi var gravide nu og vi skulle være forældre!
Endelig gravid
Vi bookede en tidlig scanning for at se om alt var som det skulle være, da jeg først havde kunne teste positiv i uge 5. Klinikken sagde, at alt så fint ud, men jeg var ikke i uge 6, som jeg troede, men nærmere uge 5, men det hele så normalt ud. Hun synes jeg skulle kontakte min gynækolog og få en tidlig scanning hos dem et par uger efter. Da vi kom til scanningen kunne sygeplejersken se, at der ikke var noget hjerteblik og, at det ikke havde udviklet sig som det skulle.
Det var en meget nedslående besked at få. Jeg husker, at jeg var tom for ord og vi fik ikke talt om det, og hvordan det var for os. Jeg skulle vente weekenden over og så ville jeg få nogle piller der skulle sætte aborten i gang. Jeg nåede ikke at få pillerne, fordi to dage efter scanningen fik jeg rigtig mange underlivssmerter og jeg blødte det hele ud på én dag.
Vi ville gerne i gang med at forsøge igen og også måske starte i fertilitetsbehandling på grund af den nedsatte sædkvalitet. Men inden vi nåede det, så blev jeg gravid måneden efter igen. Vi var på sommerferie i Europa og da vi var i Berlin, vågnede jeg en morgen med underlivssmerter. Jeg gik ud på toilettet og der var blod på papiret. Jeg ringede til min danske læge, og hun sagde, at vi straks skulle på hospitalet, da hun ikke ville tage ansvaret for min død, hvis det var en graviditet udenfor livmoderen. Jeg blev frygtelig nervøs og vi skyndte os afsted til hospitalet. Det var heldigvis ikke en graviditet udenfor livmoderen, men det var en spontan abort. Vi måtte rejse hjem med endnu et mislykket forsøg i bagagen.
Herefter gik det ned ad bakke, vi var ikke gode til at tale om tingene og der var ingen af os, der formåede at være der for hinanden. I marts 2017, ca. halvandet år efter, at vi glade og lykkelige var gået i gang med at forsøge, gik vi fra hinanden. Jeg var på en måde glad for, at jeg nu slap for at forsøge og for presset. Det var en lettelse at være fri af tanken om der ville komme flere aborter og alle de bekymringer.
En ny start?
Jeg mødte Frederik året efter og da vi havde kendt hinanden et års tid, fik jeg taget min spiral ud. To måneder efter dette, blev jeg gravid. Det var med blandede følelser. Jeg var jo glad, men kunne igen her først teste sent og var nervøs for om det igen ville ende i en abort.
Vi skulle til bryllup i Norge og lige 5 minutter inden vi skulle ud af døren, skulle jeg tisse. På papiret var der blod. Jeg var begyndt at bløde og jeg var sikker på, at det var en abort. Det var det desværre også. Jeg skulle nu igennem endnu en abort. Alle tre gange har jeg selv blødt det hele ud.
Efterfølgende har vi været igennem undersøgelser, udredninger, blodprøver og vi er nu tilknyttet enheden for gentagne graviditetstab (HAB), som vi skal kontakte, hvis jeg bliver gravid. Så får jeg flere undersøgelser og scanninger, der skal sikre, at alt går som det skal.
Det er nu to år siden jeg sidst var gravid. Vi har i mellemtiden været igennem 4 inseminationer og er igennem vores anden IVF-behandling. Vi venter stadig på miraklet, og håber så inderligt, at vi en dag bliver forældre.
Usikkerhed og frustration – Bliver jeg nogensinde mor?
Det værste ved at være i den her situation er usikkerheden om man nogensinde bliver forældre og skal opleve alle de ting det ville medføre. Vi sætter til tider livet på standby fordi meget handler om scanninger, indsprøjtninger og fertilitet. Det er opslidende at være i fertilitetsbehandling fordi der er så mange ubekendte og det er noget der griber meget ind i hele ens liv.
Jeg kan ikke nævne et aspekt i mit liv som det ikke påvirker. Det er så mange ting man pludselig skal forholde sig til. Det sætter nogle helt andre krav til mig som menneske. Det var en udfordring for mig, hvordan og om jeg skulle fortælle min omverden omkring det vi gik igennem. Jeg synes det var enormt sorgbetynget og jeg følte en skam forbundet med ikke at være rigtig kvinde. Jeg følte mig som den eneste i verden der var igennem det. I takt med at disse følelser bygger sig op indeni, så bliver man også mere og mere stresset i krop og sind.
Jeg indtalte allerede i sommeren 2019, nogle lydklip med mig selv, om hvordan jeg havde det og prøvede at sætte ord på det overfor mig selv. Dette var den spæde begyndelse til, hvad der senere gav mig mere blod på tanden til at i efteråret 2020 at undersøge hvordan man laver en podcast.
I februar 2021, var jeg klar til at udgive min første episode til min podcast: Tro, Håb og Barnløshed.
Du er ikke alene
Efter udgivelsen, så åbnede der sig en verden af andre kvinder og mænd, der var i samme situation som os. Desuden fandt jeg ud af, at der var forskellig slags hjælp at hente til at komme både i fysisk og psykisk balance. Jeg føler mig heldig over at jeg har mødt så mange inspirerende mennesker som ønsker at hjælpe kvinder og mænd, som er i samme situation. Desuden har det været så befriende, at tale med andre kvinder, der er i samme båd som os. Det er simpelthen så fantastisk at vide, at man ikke er alene.